Forside Kontakt Sitemap
I Nordkraft-visionen indgår følgende kulturelle institutioner: Skråen, Teater Nordkraft, Biffen Art Cinema, Kunsthal Nord - KunstVærket, Aalborg Kulturskole, Aalborg Ungdomsskoles tilbud KUL til midtbyens unge, Den Rytmiske, en dag- og aftenskole i et spændende rytmisk miljø med øvelokaler.
 
På idrætssiden er de følgende med: DGI med deres idrætshus og nordjyske administration, SIFA - Samvirkende Idrætsforeninger i Aalborg, Aalborg Kickboxing Klub, Aalborg Sportskarate, Jydsk Håndbold Forbund, Idrætsforeningen for handicappede i Aalborg og AAU idrætsuddannelser.

Undervisningsaktiviteter i regi af FOKUS Folkeoplysning indgår også.

Udsprunget af Aalborg Kommunes regionale kultur- og erhvervssatsning og med opbakning fra Aalborg Erhvervsråd er Dreamhouse også en del af Nordkraft – et innovationsmiljø med plads til ca. 25 små virksomheder.

Der søges til stadighed inddraget nye private investorer, som med fordel vil kunne drive virksomhed i kraftcentret og bidrage til folkemylderet. For eksempel er Restaurant Azzurra og Café Utopia også at finde i Nordkraft.

Aalborg Bibliotekerne
er også en medspiller i Nordkraft. De står for informationssystemet med hjemmeside og storskærmssystem.
 
NORDKRAFT, Kjellerups Torv, 9000 Aalborg, Åbningstider: kl. 07.00 - 23.00 Parkering